Isborg - Rubicon
4 - 5
( 2 - 3 )
I sidste kamp slog vi rækkens nummer to, FC Komfort, med hele 5-0. Det skal dog siges, at de sympatiske gutter fra FC Komfort ikke havde det fjerneste at spille for og den kamp blev da også afviklet uden den store dramatik. Desuden kan man jo læse af resultatet, at det lykkedes os at holde buret rent, hvis ikke just er dagligdags rutine for Il Rubicone.
Derfor tænkte vi også, at vi muligvis kunne snyde det andet tophold, rækkens sikre vindere fra Isborg boldklub, som da også påpegede, at de ikke havde det store at spille for og derfor ikke den store gejst. Det skulle dog vise sig, at kampen skulle udvikle sig noget mere dramatisk end forventet, da Isborg Boldklub på ingen måde havde tænkt sig at lægge sig ned fra starten, snarere tværtimod.
Ved ankomsten til banen i Herlev blev vi hurtigt i tvivl om, hvorvidt vi egentlig var ankommet til det rigtige sted. Der var ingen åbenlyse steder at klæde om og da der endelig kom en modstander med en nøgle, var der ingen lys i omklædningsrummet. Da havde vi også allerede gjort det i det fri - altså klædt om! Det, der skulle vise sig at være banen, var en plæne uden streger. De manglende streger blev der forsøgt rettet bod på med et par flasker spraymaling, hvilket endte ud i nogle meget skæve stiplede linier, som ikke kunne ses fra fem meters afstand.
Tilsyneladende sender DAI ikke dommere helt til Herlev, så kampen var en "dømmer selv", hvilket indebar, at det islandske hjemmehold havde fundet en nationsfælle til at dømme kampen. Det har vi været ude for før, uden det har medført problemer, så umiddelbart var det fint for os. I specielt anden halvleg skulle det dog vise sig, at dommerens holdning til, hvad man kan tillade sig i en nærkamp, afveg væsentligt fra, hvad alle andre dommere i DAI-regi, referenten af dagens kamp har mødt igennem de sidste 12 år, ville tillade. Mere om det senere. Lad os nu komme til kampen!
Det startede meget stille og roligt. Isborg Boldklub sad meget på bolden, men vi stod kompakt på banen, hvor specielt Magnus stod solidt i det centrale forsvar. Vores spil fremad var ikke altid poleret, men til gengæld fik vi tilraget os et par muligheder på lange bolde, da deres forsvar viste sig ikke at være helt oppe i gear, så Winther og Kjær havde ikke de store problemer med at boltre sig i den offensive del af spillet. Og så havde Winther taget sit frisparksgen med i dag...
Det første mål kom da også direkte på frispark og som man nok har lugtet, så var det Winther, der bragede bolden i kassen. Det var så et af de frispark, der faktisk blev dømt, men første halvleg var egentlig heller ikke så dramatisk, som første afsnit af referatet lagde op til. vi kom også på 2-0 og denne gang var det Kjær, der legede med et par mand og derefter serverede bolden for Boysen, som køligt sendte den over stregen. Der var der vel spillet et kvarter. Det skal siges, at de anførte tider er baseret på kvalificerede gæt og derfor muligvis er helt i skoven.
Under alle omstændigheder blev det også til 3-0. Denne gang fik Kjær selv lov til at score. Han forsøgte i første omgang at lobbe bolden ind mod Boysen, men en af Isborgs forsvarere fik blokeret, så bolden røg ud til Kjær igen. Da den forrige aflevering altså ikke var lykkedes, måtte alternativet være at tage turen selv, hvilket Kjær gjorde med bravour. Først blev tre mand i forsvaret sat af, hvorefter turen kom til målmanden og dernæst blev bolden trillet stille ind over stregen.
Så gik der desværre noget galt. Umiddelbart efter scoringen til 3-0, hvor vi egentlig havde styr på tingene kom der to hurtige kasser fra hjemmeholdet. Jeg husker ikke det første, men det andet blev sendt ind af deres nummer ni (Isborg-udgaven af Kjær?), som smart trak sig fri og sparkede bolden ind ved fjerneste stolpe. Så vi gik til pausen med en føring på 3-2 og ideen om, at vi bare skulle fortsætte vores spil i anden halvleg, for det var indtrykket, at Isborg klart var til at spille med i dag.
Anden halvleg blev dog særdeles anderledes på stort set alle områder. Jeg skal ikke kunne sige, om der var noget i det vand, et par af Isborgs spillere (og i særdeleshed deres nummer otte) havde drukket i pausen, men efterhånden som halvlegen skred frem, begyndte tacklingerne fra hjemmeholdet at blive grovere og grovere for at ud i noget, der ville have sendt flere spillere på skadestuen, hvis det ikke havde været for nogle solide benskinner. I de fleste tilfælde gik det ud over Kjær, mens Mangnus dog måtte modtage den værste af dem. Det værste var, at dommeren tillod disse tilnærmelsesvist voldelige tilbørligheder, hvilket gjorde spillet mere og mere beskidt og afmagten hos udeholdet desto større, som halvlegen skred frem. Mere om det senere!
Målet til 3-3 tager jeg fluks på min kappe. Igen var det nummer ni, der stod bag. Han modtog bolde fra sidelinien og satte mig lidt for let af, inden han flugtede bolden i kassen. Han spillede desværre rigtig godt. Det blev 3-4 til Isborg på en decideret hjerneblødning fra vores side. Isborg har indkast i vores højre side og jeg har fulgt min mand over mod kasteren. Desværre kommer der en mere, som kommer til at ligge helt blank i vores målfelt og ingen har råbt til Kjær, at han skal tage ham, så han kan på letteste vis sende bolden i mål. Meget skidt kommunikation fra vores side. MEGET SKIDT!
Det var i den periode, at hjemmeholdet begyndte at tage mere og mere ufine metoder i brug. Ovenstående er udelukkende min diplomatiske måde at sige, at enkelte af deres spillere begyndt at opføre sig svinsk på banen. Som førnævnt reagerede dommeren ikke på det. Det betød, at Kjær tre eller fire gange måde bide i græsset, enten som følge af at blive revet ned og i de fleste tilfælde blive sparket ned på mere og mere grotesk facon. Dommerens første reaktion var at give Kjær en henstilling for at brokke sig...
Som udgangspunkt var det Isborgs nummer otte, der stod bag svinestregerne og det var som om, han blot blev mere opildnet af at se Kjær bide i græsset. Efter tre til fire oplagte muligheder for at give et gult kort, valgte dommeren så endelig at gøre det. Det ændrede dog ikke på hans spillestil, da han kom tilbage på banen. De svinske tacklinger på Kjær fortsatte ufortrødent og ifølge Winther kom den groveste umiddelbart efter, Kjær havde fået at vide, "at han skulle være glad for, at han kunne stå på benene". Situationen resulterede i, at vi fik frisparket, men det direkte røde kort til synderen udeblev på meget besynderlig vis. I stedet fik både Winther og Nicki gult for at brokke sig over dommerens på det tidspunkt direkte inkompetente afvikling af kampen. Men det skulle blive værre...
Forinden de to gule kort havde vi fuldt fortjent fået udlignet til 4-4. Nok engang var det et frispark (efter en svinestreg på Kjær, men det behøver jeg vel egentlig ikke nævne), som Winther igen knaldede direkte i kassen. Det var også blevet til 5-4 på et mål af Kjær, som Winther stod bag, før dommeren mistede den sidste smule greb, han havde om kampen.
Det kom efter situation, hvor vi via de gule kort til Winther og Nicki var reduceret til fem mand mod syv. Så skete der noget for deres nier, der ellers havde spillet godt og meget sympatisk hele kampen igennem. Han lavede en dobbeltstempling med knopperne forrest direkte på skinnebenene af Magnus. Havde Magnus ikke haft sine benskinner på, var han helt sikkert endt på skadestuen med et brækket ben. Stik mod al forventning gjorde dommeren rent faktisk sin pligt i denne situation. Han gav deres nier direkte rødt, hvilket synderen på ingen måder brokkede sig over. Desværre kom dommerens kendelse en anelse tøvende, så da kortet endelig kom frem, var der allerede to udskiftere (Boysen og undertegnede), samt to fra straffeboksen (Winther og Nicki), der havde entret banen i afmagt over kvaliteten af hans kendelser. Undertegnede fik direkte rødt, Boysen og Winther slap vist for yderligere repressalier, mens Nicki også endte med direkte rødt (oveni det gule, han allerede var blevet tildelt). Det skal sige, at Isborgs nummer otte fik sit andet gule kort, inden kampen blev fløjtet af.
Det var mange unødvendige kort, men set i bakspejlet var det måske ganske godt, da det bl.a. var Winther, der var med til at få dæmpet gemytterne. Magnus, der ellers aldrig hidser sig op, havde ganske enkelt fået nok efter den førnævnte stempling, hvilket man på ingen måde kan fortænke ham i! Yderligere bataljer blev undgået og spillet blev sat i gang igen. På det tidspunkt var det kun tanken om at få de sidste 30 sekunder overstået og sejren i hus, der afholdt os fra at forlade banen før tid (med 0-3 til følge) for at undgå skadede spillere. Efter en hel del forlænget spilletid fløjtede dommeren af, hvilket formentlig var den eneste rigtige kendelse, han foretog sig på egen hånd i hele anden halvleg.
Efter kampen fik vi sagt tak for kampen og ønsket tillykke med oprykningen til ca. halvdelen af Isborgs spillere. Langt de fleste af dem havde faktisk spillet ganske fair og der var da heller ingen sure miner fra deres side. Alligevel skulle nummer otte lige over og puste til ilden igen med kommentaren om, "at vi skulle kigge indad". Han blev venligt sendt over til sit eget hold og fejre oprykningen, i stedet for at lukke lort ud. Der vil fra vores side blive indgivet en klage mod forholdene og afviklingen af denne kamp, for det var langt over grænsen til det skandaløse.
Resultatet af kampen betyder, at vi glider op på en foreløbig femteplads, som forbliver vores, hvis Den Gule Far taber deres sidste kamp. Isborg Boldklub rykker op i Mesterrækken og tillykke med det. Så skal vi da tidligst møde dem igen efter næste sæson.
Ikke mere galde fra referentens side. Hvis nogen har noget at tilføje, så skriv til Nicki og så ses vi bare på Stue 11 til flæsk, når der ligger en dato!
Forza Rubicon!
Referat af Rasmus Bæk
FAQ
Søg
Tilmeldte brugere
Grupper
Tilmeld
Profil
Login for at vise private beskeder
Login
